Dernæst så jeg under solen, at
løbet ikke afhænger af de hurtige,
krigen ikke af de tapre,
føde ikke af de vise,
rigdom ikke af de forstandige,
yndest ikke af de kyndige,
for skæbnens tid rammer dem alle,
og mennesket kender ikke sin tid.
Som fiskene fanges i det onde garn,
og som fuglene fanges i fælden,
sådan indfanges menneskene af den onde tid,
når den pludselig falder over dem.
Prædikerens Bog 9,11

Maya-profetien
Den mest kendte profeti om tidernes ende er Maya-profetien. Maya-folket daterede den sidste dag i menneskehedens livscyklus til den 21. december 2012. Rigtig mange mennesker forventede, at det helt store dommedagsbrag skulle indfinde sig på denne særlige dag, men de blev grumme skuffede. Den verden vi kender gik ikke i sort og den dommedag, som mange frygtede, udeblev. Det skyldes, at den sidste dag i hamanernes
cirkulære kalender ikke er et døgn, som vi kender det fra den liniære kalender, men derimod en dag på 72,2 solår. Altså slutter den sidste dag først i 2084.
Den sidste dag er Dødens dag, hvor det gamle samfund smuldrer væk og et nyt begynder Mayaerne profeterer hverken om død eller dommedag. Kalenderen peger blot på et stort tidsskifte. Myterne fortæller, at efter de onde samfunds undergang vil der fremstå nye og gode samfund der fungerer livgivende.
Egentlig fortæller myterne bare at vores nuværende samfundsstruktur vil dø og en ny vil fødes.
Vi ved ikke om det store tidsskifte vil udløse gigantiske vulkanbrag, atomkrig eller enorme syndfloder, sådan som vi ser på nutidens mange dommedagsfilm. Reelt manifesterer tidsskiftet sig blot som den langsomt fremadskridende dødsproces der allerede er i fuld sving med dels de klimaforandringer menneskeheden har skabt og dels med det om sig
gribende nedbrud af kulturer og adskillelse af mennesker fra deres tilhørsforhold i folkeslag, kulturer og slægter og den deraf følgende rodløshed.

Norden
Ragnarok er betegnelsen for den rækkefølge af fænomener, der vil manifestere sig i forbindelse med tidsskiftet, som beskrives i den nordiske mytologi.
Myten fortæller, hvordan den sidste store tid indledes med en verdensomspændende fimbulvinter, der skal vare tre år i træk. Herefter skal jætterne og aserne kæmpe mod hinanden, indtil stort set alle aser, jætter og mennesker er dræbt. Når kombattanterne er færdig med at slås, vil Jorden blive hærget af en verdensomspændende brand, men også
denne brand får en ende.
Når ilden er slukket, vil en helt ny og frisk jord dukke frem, befolket af de ældste guder og et enkelt menneskepar, der vil blive stamfædre til helt ny menneskehed.
Oldtidens shamaner berettede alt i billeder og ild var et billede de anvendte til at beskrive den aggressive begærkraft, der kan udtrykke sig gennem et menneske. Den ild, der skal brænde jorden op i den sidste store tid er den aggression og det begær som udfolder sig gennem de onde samfund, hvor træer fældes, dyr dræbes og mennesker udnyttes som produktions- og forbrugsdyr i økonomiens tjeneste for at tilfredsstille Ordet og Pengenes
Herrers umættelige sult efter rigdom, magt og belærthed.

Inka-profetien
Machu Picchu er en ruinby, der svæver højt oppe på en bjergtinde 2057 meter over Urubamba-dalen i det sydlige Peru. Byen blev bygget af et ukendt folk. Den har ingen forsvarsværker og indbyggerne har ikke efterladt sig skriftlige kilder. Det eneste de ukendte bygmestre har efterladt er billeder af liv hugget i sten og nogle usædvanligt mesterligt udførte bygningsværker som besættelsesmagten inkaerne formodentlig har
overtaget. Myterne fortæller, at Machu Picchu blev bygget af Sapa Inka Pachacuti, inkaernes niende konge (samfund).
Navnet betyder verdens fornyer og udtrykker essensen af de mange profetier, der beretter om tidernes ende. Myten fortæller, at da det niende samfund (den niende konge), Pachacutis tid begyndte, blev alting vendt på hovedet, så liv blev til død og død blev til liv. Den kristne præstestand, der deltog i plyndringen af inkaernes skatkamre, vendte reelt alting på hovedet ved at pege op i himlen og sige, at der er en Gud deroppe, der er giver af livet og pege ned på jorden under vores fødder og sige, at Jorden dernede er giver af døden.
I den cirkulære tidsregnings tid var forholdet lige omvendt.
Livet er den indre jordiske livskraft, der stiger op af jorden.
Døden er de magiske ord, der kommer ned fra himlen.
Dateringen af den niende tidsalder er særdeles usikker, men ifølge shamanernes cirkulære kalender, så begyndte opbygningen at det niende og dermed sidste store samfund – tiden i den cirkulære kalender omkring år 1050. Det er netop det århundrede, hvor inkaerne begynder opbygningen af deres imperium og Tempelherrerne tager fat på at etablere dels det feudalsamfund og dels det bankvæsen i Europa, hvormed de støbte
fundamentet til nutidens pengesamfund.
Dateringen er ikke så langt fra den datering af byggeriet på Machu Picchu, som arkæologerne har fastsat til år 1400, det vil sige lige omkring det tidspunkt, hvor Christoffer Colombus, Tempelherrerne og den kristne kirke i fællesskab tog fat på den etniske udrensning af Amerikas førstefødte – indianerne.

Hopi-profetien
Hopi-indianerne har en profeti om den nuværende tidsalders afslutning, men hopierne daterer ikke tidernes ende. Profetien fortæller, at den hvide mands tid vil slutte, når mennesker kan tale sammen gennem tråde som spindelvæv, flyve i beholdere af metal og når en af hopiernes ældste har holdt en vigtig tale i et hus af krystal. Den hvide mands tid er ifølge hopierne en ond tid, men den onde tid vil få en ende, hvorefter alt igen vil blive godt, så hopierne kan leve i fred og fordragelighed, ligesom de gjorde indtil den hvide mand tog herredømmet på jorden. Hopierne profeterer hverken om død eller dommedag. De peger blot på, at en ny tid begynder, hvorefter alt igen bliver godt, på samme måde som den nordiske mytologi, mayaernes og inkaernes profetier gør. Tråde af spindelvæv er et meget godt billede af både telefoner og internetforbindelser, som vi kommunikerer igennem i nutiden og der skal ikke meget fantasi til at forestille sig at de beholdere af metal, der omtales i hopiernes profeti, er flyvemaskiner. I samtlige jordens
storbyer skyder den ene bygning efter den anden op af glas, beton og stål. Der er altså god mulighed for, at en hopi-indianer en dag kommer til at tale i et af nutidens grå glas-beton-monumenter, der beskrives vældig godt i myten, som et hus bygget af krystal.

Hindu-profetien
Hinduerne fortæller, at vi lige nu lever i en ond tid, men at den vil få ende. Afslutningen på den onde tidsalder nærmer sig, når børn sætter sig op mod deres forældre og når vold, løgn og tyveri er blevet en del af dagligdagen.
Vold, løgn og tyveri er for længst blevet en del af dagligdagen i den vestlige verden. I løbet af de sidste 50 år har vi mere eller mindre lært at leve i konstant utryghed. Vi låser dørene og sikrer os med alarmer og pebersprays, noget der var ganske utænkeligt for et halvt hundrede år siden. Jeg kan ikke mindes, at vi nogensinde låste en dør, da jeg var barn i
50-erne og mord var noget, som skete uhyre sjældent. Vi levede i fred og uden frygt derude på landet i Danmark, hvor jeg har mine rødder og sådan var det i det meste af verden. Børn har reelt lige siden 68-generationen skabte sloganet Make love no war i større eller mindre udstrækning sat sig op mod forældrenes moral og adfærdsmønstre, så også denne del af hinduernes profeti ser ud til at være realiseret indenfor de sidste 50 år.
I USA er der godt 700 indbrud pr. 100.000 indbyggere, i Tyskland og England er tallet dobbelt så højt, og i Danmark nærmer det sig det tredobbelte, oplyser Interpol.

Kristne profetier
De profetier om et tidsskifte, der er lagt i munden på Jesus i Det Nye Testamente, er i overvejende grad i overensstemmelse med de øvrige profetier.
Historien om Jesus i Det Nye Testamente er baseret på en myte om en konge. Det er altså en myte om et samfund der oprindelig præsenterede fænomenernes rækkefølge i den sidste kulturs tid i shamanernes cirkulære kalender.
Myten er naturligvis temmelig ødelagt af de gennemgribende redigeringer, den har været udsat for, men på trods heraf er det stadig muligt at skimte den oprindelige beretning om menneskehedens livscyklus i den sidste af de tre store kulturer – Abram, David og Jesus. Ved vor tidsregnings begyndelse levede de første kristne i en stærk forventning om, at et stort tidsskifte (dommedag) ville indfinde sig i deres egen levetid og at de gode – det vil
sige dem som lydigt holdt Vor Herres love og som bekendte sig til en tro på Kristus, ville få del i det evige liv ved Kristus genkomst på selve dommens dag, når alle de ulydige, forkerte og fordømte mennesker var blevet smidt i ilden som visne grene.
Omkring et par hundrede år efter kristendommens etablering i Europa kan der i kristne kredse spores en vis skuffelse, fordi forventningerne om Kristus genkomst og dommedag ikke blev indfriet.
Rent faktisk gennemlevede de første kristne et lille tidsskifte på samme måde, som vi gennemlever et stort tidsskifte lige nu, hvor de gamle samfundsstrukturer ganske ubemærket bryder sammen, samtidig med at nogle nye samfundsstrukturer opstår. Efterfølgende er der jævnligt opstået rygter om forestående dommedage, som på trods af omhyggelig datering aldrig har indfundet sig. (Bilag 1). Profetierne i Det Nye Testamente (Bilag 2) om det forestående tidsskifte kan kortfattet resumeres således:

1. Tidsskiftet begynder med krige og krigslarm
2. Derefter kommer der hungersnød og jordskælv
3. Familie og slægtskabsforbindelser går i opløsning
4. Der vil være en trængsel på jorden, som ingensinde er set før
5. Kærligheden vil blive kold
6. Menneskeheden vil blive lovløs, kriminel og tyvagtig
7. Halvdelen af menneskeheden vil dø lige midt i livet

Det mærkelige er, at det ser ud som om de profetier, der er lagt i munden på Jesus i Det Nye Testamente udmønter sig som faktuel virkelighed netop i disse år, hvor den cirkulære kalender viser, at vi er nået til tidernes ende.

1. Menneskeheden har allerede overlevet to verdenskrige og en tredje verdenskrig lurer konstant lige om hjørnet. Overalt på Jorden blusser krige op, terror og oprør breder sig og der kæmpes voldsomt i mange afkroge.
2. TV-speakerne kan ustandselig berette om jordskælv, oversvømmelser, tzunamier, og hungersnød i alle fire verdenshjørner. De menneskeskabte klimaforandringer er samtaleemne over hele jorden.
3. Slægter, stammer og folkeslag verden over opløses og spredes for alle vinde både i østen og vesten. Mennesker adskilles og det er tjekket at vende ryggen til forældre og slægt. Rigtig mange mennesker blafrer rodløse rundt uden hverken fortid eller fremtid. At det frie menneske uden solide fysiske rødder og dybe indre kærlighedsbånd til sine medskabninger i små trygge fællesskaber, er det farligste menneske af alle, tænker vi sjældent i disse tider, hvor den økonomiske fornuft promoverer globalisering og arbejdskraftens fri bevægelighed som et højeste gode.
4. Vi bliver til stadighed flere mennesker på jorden. I hele verden var der i 1950 et total befolkningstal på 2.532.229.000 personer. I 2010 var det tal vokset til 6.895.889.000. I 2019 var vi blevet til 7.872.840.550 mennesker så lige om lidt runder vi otte milliarder. På 60 år er jordens befolkningstal altså vokset med 5.340.611.550. Det kan man da godt kalde en trængsel, som aldrig er set før.
5. Ikke nok med at både mænd og kvinder har vanskeligheder med kærligheden hinanden imellem. Rigtig mange mennesker har også mistet deres evne til at nære kærlighed til træerne, buskene, blomsterne og græsset – ja rigtig mange har faktisk totalt mistet bevidstheden om, at jordens grønne fauna er både menneskers og dyrs helt basale eksistensgrundlag. Kærligheden til jorden, himlen og havet er simpelthen blevet kold. Vi har udviklet os til en flok individualister, der lever side om side ligesom krokodiller uden på nogen måde at berøre hinanden med andet end de ord, der udspringer af en individualistisk egobevidsthed. Gamle mennesker føler sig alene og overflødige. Unge mennesker føler sig alene og overflødige og statistikkerne beretter om mange voksne, som burde leve lykkelige og glædesfyldte liv fulde af sødme, at de er den ulykkeligste samfundsgruppe af alle.
6. Kriminalitet og lovløshed florerer verden over både blandt de rige og blandt de fattige. I en rapport skønner ILO, at der er 12,3 millioner mennesker i tvangsarbejde på verdensplan, heraf har 2,45 millioner været ofre for menneskehandel. Almindelig dagligdags kriminalitet – tyveri, mord, vold og narkohandel har vi vænnet os så meget til, at det er mere normalt end en fredelig sameksistens. Mennesker som man almindeligvis antager har både ære, moral og etiske normer, som f.eks advokatstanden, bankstanden og erhvervstopledere udfolder sig lystigt i bedrageri, skattesvig og anden økonomisk kriminalitet. Et ærligt menneske er det vanskeligt at opspore i de kredse.
7. Døden kommer i utide til ganske mange mennesker, som ikke når at opleve en lang og god alderdom – og som om epidemiske sygdomme, hjertekar-lidelser, slangebid og krige ikke er tilstrækkeligt med dødsårsager, så er den ene halvdel af menneskeheden lige p.t. ved at dø af sult, mens den anden halvdel er ved at æde sig ihjel.

Alt i alt ser det ud som om, de gamle forudsigelser knyttet til det cirkulære verdensbillede holder stik. Vi lever i dødens tid og står lige midt i det store tidsskifte som profetier fra hele verden har varslet i årtusinder – desværre ofte med formuleringer, der ligger nutiden meget fjernt.
Det siger sig selv at en hvilken som helst beskrivelse af nutidens højteknologiske samfund i profetier og myter, der er formuleret i en fjern oldtid på basis af et helt andet livssyn og i en ganske anden kontekst, kræver stor imødekommenhed og lydhørhed af os, hvis vi skal kunne forstå, at mayaerne, nordboerne, hopierne, inkaerne, hinduerne og kristenhedens
skabere rent faktisk talte om vores nuværende samfund og det liv vi lever i nutiden, da de talte om en ond tid, der skulle komme.