Forord – Jorden skal dø

En vej er kun en vej og det er ingen forsyndelse at opgive den, hvis dit hjerte byder dig det.
Se nøje og omhyggeligt på din vej.
Prøv den så mange gang, du finder det nødvendigt.
Stil så dig selv og kun dig selv dette ene spørgsmål:
Har denne vej et hjerte?
Hvis den har det, er det en god vej.
Har den det ikke, er den uanvendelig.
Carlos Castenada, Don Juans lære.

For langt mere end 5000 år siden forudså shamaner over hele jorden den massedød vi står midt i lige nu, hvor menneskeheden geråder i vold, begærlighed og råhed, samtidig med at jordens klima ændrer sig drastisk.
Shamanernes profetier var baseret på en ældgammel cirkulær kalender, som viser, at menneskehedens store livscyklus på 26.000 solår hastigt nærmer sig sin ende. Til grund for shamanernes cirkulære kalender ligger den anskuelse at ethvert menneske er skaber af sine egne livsomstændigheder og at menneskeheden som helhed er skaberen af
planter, dyr og menneskers fælles livsomstændigheder. Det vil sige en levende eksistens, som kan skabe såvel godt som ondt.
Shamanernes livsanskuelse at mennesket selv skaber ondt som godt er til fulde blevet bekræftet i løbet af de sidste 50 år, hvor menneskeheden har udviklet sig til et voldeligt skadedyr, der har påvirket Jordens klima så massivt, at vi har omgjort den levende Jord til en ligkiste, fordi vi har lagt vort liv i hænderne på Ordets og Pengenes Herrer – den lille bitte del af menneskeheden, som styrer kloden mod dødens afgrund af hensyn til
økonomien.
Selvom menneskeheden har evnet at skabe så meget død og ondskab af hensyn til økonomien i løbet af bare 50 år, er der ikke meget håb om at menneskeheden har vilje til at skabe ligeså lige så meget liv af hensyn til klimaet og klodens fremtid i løbet af de næste 50 år.
Den store hindring for at redde os fra massedøden er menneskets fraværende vilje til liv.
En anden hindring er at vi ikke har 50 år. Vi har måske ikke engang 10 år til at ændre adfærd ganske grundlæggende, hvis vi skal redde jordens fauna og dermed dyr og mennesker fra masseudryddelsen.
At ethvert menneske konstant hver dag, hver time, hvert minut og hvert sekund tager del i en gigantisk skabelsesproces er den kundskab om liv, som oldtidens shamaner formede deres sagn, legender og myter om tiderne ud fra.
Hvor gamle shamanernes myter om tiderne er, kan ingen fortælle os i dag, men for ca 4.000 år siden begyndte forskellige shamaner at samle tidernes myter i Vedaerne, Avesta, Torahen, Den Kristne Bibel og Koranen, altså det grundlag som de store ordbårne religioner er baseret på og det grundlag som folkeslagene lige siden har slået hinanden ihjel for at manifestere – hinduer har slået buddister ihjel, muslimer har slået hinduer ihjel,
kristne har slået muslimer og anderledes troende ihjel o.s.v.
I nutiden kan man med god ret kalde shamanernes hemmelige lære om de store tider for en konspirationsteori, men ikke desto mindre har teorien bevaret sin styrke gennem alle de mange årtusinder, der er gået siden teksterne blev nedfældet.
Teorien om den store massedød i forbindelse med tidsskiftet i 2084 i den cirkulære kalender der for 100 år siden var totalt utopisk, er desværre i nutiden blevet meget konkret og nærværende virkelighed.